Databeskyttelseserklæring



Denne databeskyttelseserklæring gælder for vores computerspil Shakes & Fidget, KickerStar / SoccerStar, Bloodmoon og Tiny Island (i det følgende kaldt ”spil”).

Fra den 25. maj 2018 gælder der nye regler om databeskyttelse i hele Europa: Persondataforordningen, også kaldet Databeskyttelsesforordningen eller GDPR. Den etablerer en ensartet standard i Europa. I nogle lande er den med til at løfte databeskyttelsesniveauet væsentligt. Vi har dog altid prioriteret beskyttelsen af alle vores spilleres personoplysninger meget højt. Denne erklæring giver dig et overblik over vores håndtering af data. Den viser, hvilke oplysninger vi behandler til hvilke formål og på hvilket juridisk grundlag. Desuden forklarer vi, hvilke rettigheder du har i forhold til dine oplysninger, og hvordan du kan gøre dem gældende på en nem måde.


1. Personoplysninger

De nye regler gælder for personoplysninger. Det er enhver form for information, som med en rimelig indsats kan relateres til en fysisk person (artikel 4 stk. 1 GDPR). Vi behandler først og fremmest personoplysninger fra vores spillere, så de nemt kan bruge vores spil. Det juridiske grundlag for det er artikel 6 stk. 1 b) GDPR.

Når du opretter en brugerkonto (account) for vores spil, tildeler vi dig et unikt nummer. Vi gemmer dit selvvalgte brugernavn, din selvvalgte adgangskode og den e-mailadresse, du har angivet, hvis du ikke logger ind via Facebook (om logins fra tredjepartsudbydere se yderligere informationer under punkt 3.). Afgivelsen af disse oplysninger er en forudsætning for indgåelsen af kontrakten. Via en double-opt-in-metode verificerer vi, at den e-mailadresse, som du har angivet, er din egen adresse. Deltagelse er ikke nogen forudsætning for at kunne bruge vores spil. Vi anbefaler det dog, fordi vi kun kan bruge validerede e-mailadresser, når vi skal sende vigtige beskeder til dig som f.eks. tilmeldingsbekræftelser eller ændringer af adgangskoden eller lejlighedsvise informationer om de spil, som du spiller. Det juridiske grundlag for sidstnævnte direkte reklamer er artikel 6 f) GDPR. Evt. bruger vi din hashede e-mailadresse for at vise dig reklamer for vores spil på sociale netværk, hvis den anvendte hash-metode ikke har mulighed for omdannelse tilbage.

Vi gemmer IP-adressen og klokkeslættet, hvorfra / hvornår registreringen blev foretaget. Hvis du validerer din e-mailadresse, gemmer vi også IP-adressen og klokkeslættet for denne hændelse. Begge dele bruges til at opfylde vores dokumentationsforpligtelser og til at afværge systemangreb og overholde spillereglerne.

Når du spiller vores spil, sker der elektronisk kommunikation med vores servere. Vi protokollerer, hvornår der logges ind og ud på din brugerkonto samt de/n pågældende IP-adresse/r. Det kan være IP-adressen på din telekommunikationstilslutning eller din mobile enhed. Vi behandler disse data for at kunne behandle overtrædelser af vores forretningsbetingelser og spilleregler og for at kunne opfylde krav fra justitsmyndigheder.

I vores spil har du mulighed for at kommunikere med andre brugere og offentliggøre oplysninger om dig selv. Du bedes håndtere dem med omhu. Hvis du får beskeder fra andre brugere, gemmes disse i din brugerkonto. På den måde kan du se alle de beskeder, som du har fået i løbet af spillet. Hvis du sletter beskeder i spillet, fjernes de også fra din brugerkonto.

Hvis du deltager i en af vores konkurrencer, gemmer vi de oplysninger, også personlige, som du angiver. Vi behandler disse oplysninger for at finde vinderne, uddele de udlovede præmier og for at få statistisk viden om vores spillere. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart.

Hvis du sender en e-mail eller en besked til os via vores supportsystem, gemmer vi denne meddelelse for at behandle din forespørgsel. Ved beskeder via supportsystemet gemmer vi i den forbindelse også såkaldte metadata om din enhed, f.eks. browsertypen og operativsystemet, for bedre at kunne hjælpe dig med dit problem.


2. Datasikkerhed og videregivelse af personoplysninger

Vi behandler kun nogle få kategorier af personoplysninger, og ingen af disse er særligt følsomme. Alligevel har vi truffet omfangsrige foranstaltninger og forbedrer dem løbende for at forhindre uautoriseret adgang til dine personoplysninger og mindske deraf følgende risici. Vi behandler udelukkende personoplysninger på servere i Tyskland. Alle vores medarbejdere, som regelmæssigt håndterer personoplysninger, er forpligtet til at overholde datafortroligheden og databeskyttelsesbestemmelserne og er blevet instrueret i dem.

Vi leverer ikke alle forløb i forbindelse med vores spil helt selv. Nogle serviceydelser leveres på vores vegne af tredjepart iht. artikel 28 GDPR (”databehandling”). Dette vedrører til dels betalingsafviklingen via eksterne serviceudbydere som kreditkortvirksomheder, banker, PayPal osv. (læs mere herom under punkt 5.). Også i forbindelse med statistik, reklamer og e-mail anvender vi ydelser fra tredjepart, som til dels arbejder på vores vegne. I de tilfælde, hvor vi er det ansvarlige sted for behandlingen, er de eksterne virksomheder forpligtet til en fortrolig og sikker behandling af dine oplysninger og må kun behandle oplysningerne, hvis de er nødvendige for at udføre deres opgave. Derudover må de kun behandle personoplysninger efter vores anvisninger. Hertil har vi indgået relevante kontrakter, og vi kontrollerer serviceudbyderne regelmæssigt for overholdelsen af deres forpligtelser.

I forbindelse med ovennævnte databehandling sendes nogle oplysninger til amerikanske virksomheder inden for rammerne af EU-US Privacy Shield. Denne dataoverførsel kræver ingen særlig tilladelse iht. artikel 45 stk. 1 GDPR. I hvilke tilfælde og til hvilke virksomheder vi sender oplysninger, kan du læse i afsnit 3 og 4.

Ellers videregives dine personoplysninger kun, hvis dette er påkrævet for at udøve vores rettigheder, for at beskytte andre brugere eller for at afværge farer for statens eller den offentlige sikkerhed eller for at retsforfølge strafbare handlinger, og hvis det er tilladt ifølge lovmæssige databeskyttelsesbestemmelser, eller hvis du har indvilget udtrykkeligt i det. Der tages hensyn til dine legitime anliggender iht. lovbestemte databeskyttelsesbestemmelser.


3. Facebook Login / Steam / Apple Gamecenter Login / Sign in with Twitter / Google Play Games / Social Plugins

For at oprette en brugerkonto til vores spil kan du indtaste oplysninger manuelt eller bruge oplysninger fra en tredjepartsudbyder (mere om dette i afsnit 1).

Hvis du bruger Facebook-login til det, foretages der, efter du har indvilget i det, en overførsel af oplysninger fra din offentlige Facebook-profil og din e-mailadresse fra Facebook (Facebook, Inc.) til os. De offentlige oplysninger er id, name, first_name, last_name, link, gender, locale, timezone, updated_time og verified. Med de overførte oplysninger oprettes der en ny brugerkonto i den spilverden, som du har valgt. Overførslen af oplysningerne til os foretages én gang. Af de overførte oplysninger gemmer vi kun Facebook-token og Facebook-ID, fordi de er påkrævede for de pågældende logins til vores spil. Vi får ikke din Facebook-adgangskode at vide. Det er muligt, at Facebook gemmer oplysninger om, at du bruger vores spil. Facebook underligger EU-US Privacy Shield. Derfor kræver dataoverførslen ingen særlig tilladelse iht. artikel 45 stk. 1 GDPR. Yderligere informationer om Facebook og GDPR kan du læse her: https://www.facebook.com/business/gdpr

Du kan også oprette en brugerkonto hos os via Steam (Steam er et produkt fra Valve Corporation, nærmere informationer om det kan man hente på https://store.steampowered.com/subscriber_agreement/). I dette tilfælde modtager vi ingen personoplysninger.

Fra Apple-enheder har du mulighed for at oprette en brugerkonto på vores servere med Game Center Login. I dette tilfælde modtager vi dit Apple-ID, et Gamecenter-navn og din e-mailadresse fra Apple (Apple, Inc.). Mere om databeskyttelsen hos Apple finder du her: https://www.apple.com/privacy/privacy-policy/

Også på Android-enheder kan du verificere dig på lignende måde (”Google Play Games”). Her bliver spilinformationer sendt til Google og sammenkoblet med brugerens Google+ identitet, og de bliver synlige i forskellige Google-produkter (https://developers.google.com/games/services/terms). Detaljer om Googles håndtering af oplysninger finder du på: https://www.google.de/intl/policies/policies/privacy/
Google underligger EU-US Privacy Shield. Derfor kræver dataoverførslen ingen særlig tilladelse iht. artikel 45 stk. 1 GDPR.

Du kan også efterfølgende sammenkoble din/e brugerkonto/er med Facebook, Google Play Games og Game Center. På den måde kan du nemt importere brugerkontoer til andre enheder og bruge dem på flere enheder.

En sådan mulighed er Facebook-logoet i vores spil. Bag det gemmer der sig en videresendelse (”link”) til den officielle Facebook app-side samt en ”Like”-knap og muligheden for at sammenkoble brugerkontoen efterfølgende med eller afbryde den fra Facebook Connect. Twitter-symbolet åbner tjenestens officielle Twitter-kanal uden at oprette en vedvarende forbindelse.

Like”-knappen i vores spil drejer sig ikke om det Social Plugin, som Facebook Inc. tilbyder. I apps og i Steam-versionen af vores spil drejer det sig om en simpel videresendelse til den officielle Facebook app-side. I internetbrowseren drejer det sig om en Javascript-funktion, som (først) tager kontakt til Facebooks servere, når den bliver betjent. I dette tilfælde bliver du Facebook-fan af den pågældende tjeneste. Den pågældende information sendes direkte til Facebook og gemmes der. Derudover bruges plugin’et til at overføre information til Facebook om, at den pågældende side af vores tilbud er blevet indlæst via din browser. Hvis du på den samme computer på samme tid er logget på Facebook, kan Facebook sammenholde indlæsningen af vores website med din Facebook-konto og sammenkoble dem (dette er så ikke kun er begrænset til selve indlæsningen). Detaljer om omfanget og formålet af indsamlingen af oplysninger, behandlingen af oplysninger og Facebooks brug af dem finder du i Facebooks databeskyttelsesoplysninger. Der finder du også oplysninger om beskyttelsen af din privatsfære og om de respektive indstillingsmuligheder på Facebook: https://www.facebook.com/policy.php

Vi gemmer push-tokens for at kunne sende pushbeskeder til din Android-enhed eller Apple-enhed. Denne teknik vil vi i fremtiden også kunne anvendes til andre platforme. Du kan administrere pushbeskeder på siden ”Funktioner” eller ”Indstillinger” i mobilappen eller i din enheds indstillinger.


4. Tracking

Hvis du henter vores spil via en internetbrowser, kan der indlæses et script fra YouTube, LLC, som gør det muligt at afspille YouTube-videoer på den pågældende hjemmeside. Yderligere informationer om databeskyttelse hos YouTube finder du her: https://www.google.de/intl/de/policies/privacy/.

For at identificere via hvilken reklamekanal en bruger har fundet vores spil, anvender vi unikke koder (”CID”), som overdrages til os af medier som f.eks. reklamebannere og videoer. Hvis der i den forbindelse oprettes en brugerkonto, sammenkobles CID vedvarende med den.

Desuden anvender vi en teknologi ved navn”fingerprinting”. Denne teknik gør det muligt for os at afregne retfærdigt med reklamepartnere. Ved et klik på et reklamebanner bliver der i den forbindelse gemt forskellige åbent tilgængelige kriterier som f.eks. browsertype, versionsnummer og operativsystem i kort tid, som sammenholdes med informationer ved registreringen på vores spilsider. Informationerne slettes fuldstændigt igen inden for få minutter.

Desuden anvender vi flere steder såkaldte cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer. De bruges til at gøre vores tilbud mere brugervenlige, mere effektive og sikrere. F.eks. bruges de til at gemme nogle af dine indstillinger, så du ikke skal vælge dem igen ved hvert besøg på vores websites. Også Google Analytics, en webanalyseservice fra Google Inc., bruger cookies. De informationer, der genereres med dem, og som evt. kan indeholde IP-adresser, sendes til Googles servere i USA. Google behandler disse informationer på vores vegne for at analysere brugen af vores websites og oprette statistikker om den. Du kan forhindre indsamlingen og overførslen af oplysninger til Google ved at downloade og installere følgende browserplugin: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=en. Den generelle håndtering af cookies kan du styre i din internetbrowsers indstillinger. Hvis du bruger flashversionen af et af vores spil, gemmes der desuden lokale flashdata på din enhed.

Vi har integreret Google SDK i vores apps for enheder med Android og iOS. Via SDK indsamler vi ingen personoplysninger, men samler blot generelle informationer for at få indblik i brugerbevægelserne til og i vores apps og for at forbedre vores reklameaktiviteter. Disse informationer er bl.a. sproget på den browser, der er installeret på din enhed, og enhedens landeindstilling og tidszone. I fremtiden kan vi også indsamle flere generelle informationer som f.eks. opholdstiden og klikkene i app’en. Dette kan ikke tilbageføres til din person, og disse oplysninger analyseres udelukkende statistisk og anonymt. Yderligere informationer om databeskyttelse af Google Analytics finder du her: https://support.google.com/analytics/answer/6004245?hl=de

Desuden ligger der flere mikroskopiske grafikker (”pixler”) fra Facebook og Google på vores websites og i app’ene. Disse pixler indlæses af din enhed. Via dem kan vi anonymt følge med i, hvor mange personer der besøger vores hjemmeside eller besøger app’en for første gang. På den måde tæller vi antallet af brugere, der spiller vores spil. Desuden kan man på den måde foretage retargeting, og der kan sendes reklamer til Lookalike Audiences (”statistiske tvillinger”) på Facebook. Yderligere oplysninger om Facebooks behandling af oplysninger samt muligheden for at beskytte din privatsfære finder du på https://da-dk.facebook.com/about/privacy.

I vores apps er SDK fra AppsFlyer ltd. integreret, som administrerer ovennævnte pixelhentninger. AppsFlyer underligger EU-US Privacy Shield. Derfor kræver dataoverførslen ingen særlig tilladelse iht. artikel 45 stk. 1 GDPR. Mere om funktionen og databeskyttelsesregler af AppsFlyer finder du her: https://www.appsflyer.com/product/gdpr

Vores statiske spilindhold (f.eks. grafikker) ligger hovedsageligt hos Akamai Technologies GmbH og udleveres derfra til din enhed, når du spiller. Ved indlæsningen af spilindhold fra Akamai kan din IP-adresse gemmes. På nogle af vores websites vises der fonts (skrifttyper) fra Adobe Systems Incorporated. De indlæses af servere i USA, og Adobe vil på baggrund af det kunne konkludere, at du har indlæst vores website.

Muligvis kan du slukke for eller nulstille tracking af din mobile enhed. Nærmere informationer om dette finder du i brugsanvisningen af din enhed under stikordene ”Ad Tracking” eller”Google Advertising ID”.


5. Ekstra indhold

Vores spil er principielt gratis. Derudover tilbyder vi bestemte serviceydelser mod et vederlag. Hvis du ønsker at købe disse, udføres finanstransaktionen af den serviceudbyder, som du vælger. Vedkommende overtager den tekniske afvikling af betalingen. I denne sammenhæng overfører vi evt. oplysninger til serviceudbyderen, hvis dette er påkrævet for at beregne betalingen, for afregningen med dig og med henblik på inddrivelsen af betalingen. Dette er især dit alias, spilverdenen, hvor din brugerkonto er oprettet, det indstillede sprog og dit evt. forudvalg. Personoplysninger, som du meddeler serviceudbyderen, især dit navn, din adresse og dine betalingsoplysninger, videregives ikke til os.

Efter afviklingen modtager vi en tilbagemelding fra den pågældende serviceudbyder, som vi gemmer. Den indeholder informationer, som vi skal bruge til at verificere status for den pågældende transaktion. Det er påkrævet, så vi kan levere den aftalte betalingspligtige serviceydelse og evt. kundeservice.


6. Brugerrettigheder

Behandlingen af personoplysninger foretages principielt for at opfylde vores brugskontrakt iht. artikel 6 stk. 1 b) GDPR. Den er dog først tilladt fra en alder på 16 år, i nogle lande fra 13 år. Derfor må vores spil kun spilles af personer med en alder, hvor databehandling er tilladt i hjemlandet. Børn, som i øjeblikket har en brugerkonto, skal inden den 25.5.2018 fremvise en tilladelse fra deres forælder eller værge. Også børn, som vil oprette en ny brugerkonto, skal først fremvise en tilladelse fra deres forælder eller værge. Hvis du eller din forælder/værge har indvilget i behandlingen af dine personoplysninger, har du ret til at fortryde denne indvilgelse til enhver tid uden oplysning af årsager iht. artikel 7 stk. 3 GDPR. Hertil kan du bruge vores supportværktøj.

Du har ret til at forlange en bekræftelse af, om vi behandler personoplysninger, der vedrører dig. Hvis det er tilfældet, har du ret til indsigt i disse personoplysninger. Detaljerne af indholdet af denne ret til indsigt følger af artikel 15 GDPR. For at forlange indsigt i oplysninger kan du bruge vores supportværktøj. Hvis der foretages en forespørgsel på e-mail, kan vi som regel kun give indsigt i oplysninger, som er forbundet med den e-mailadresse, med hvilken forespørgslen foretages. Ved forespørgsler på telefax eller med brev skal du angive spilverdenen og den e-mailadresse, som du har tilmeldt dig med, samt spillernavnet.

Af årsager, som opstår af din særlige situation, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse iht. artikel 21 stk. 1 GDPR mod behandlingen af de personoplysninger, som vedrører dig, som foretages på baggrund af artikel 6 stk. 1 f. Det kan hos os især vedrøre de direkte reklamer for vores spil. Du kan gøre indsigelse via vores supportværktøj eller bruge det relevante link i enhver reklamemeddelelse, som du får af os. De oplysninger behandles så ikke længere med henblik på direkte reklamer. Dette indeholder også retargeting-kampagner samt dannelsen af Facebook Lookalike Audiences.

Hvis dine personoplysninger ændrer sig, eller hvis en dato er blevet gemt forkert hos os, har du ret til at få berigtiget dette jf.artikel 16 GDPR. Brug vores supportværktøj hertil.

Iht. artikel 17 GDPR har du ret til at få slettet personoplysninger om dig. En grund hertil kunne være, at du vil slette alle dine brugerkontoer, at der ikke længere eksisterer nogen lovbestemte opbevaringspligt, at dine oplysninger ikke længere bruges til afregningsformål eller til at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav. I tilfælde af en berettiget indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger kan disse slettes. I sidstnævnte tilfælde kan du forlange en begrænsning af behandlingen af oplysningerne. En anden mulighed er, at oplysningerne handler om et barn og derfor ikke må behandles. Du kan bruge vores supportværktøj for at anmode om at få slettet dine oplysninger.

Principielt har du ret til at modtage personoplysninger fra os, som du har stillet os til rådighed, eller at få dem overført til en anden databehandler. I øjeblikket kender vi i forhold til vores spil ikke noget tilfælde, hvor det kunne have praktisk betydning.

Du har ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed, især i det medlemsland, hvor din bopæl, din arbejdsplads eller stedet for den formodede overtrædelse (Der Hamburgische Beauftragte für Datenschutz und Informationsfreiheit, Klosterwall 6 (Block C), D-20095 Hamburg, tlf.: 040 / 428 54 – 4040, Fax: 040 / 428 54 – 4000, e-mail: mailbox@datenschutz.hamburg.de), hvis du er af den opfattelse, at behandlingen af de personoplysninger, der vedrører dig, overtræder persondataforordningen.


7. Varighed af lagringen af personoplysninger

Vi sletter omgående personoplysninger, så snart det formål, som de behandles til, er opfyldt. Derfor gemmer vi alle de informationer, der nævnes i afsnit 1, så længe brugskontrakten mellem os er gyldig, fordi de er påkrævede til at opfylde vores forpligtelser i denne kontrakt. Derudover beholdes de, såfremt behandlingen af personoplysningerne er påkrævet til at udøve retten til ytrings- og informationsfrihed, for at overholde en retlig forpligtelse eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares iht. artikel 17 stk. 3 GDPR. Det kan f.eks. være til afregningsformål, misbrugsbekæmpelse eller opfyldelsen af lovbestemte opbevaringsfrister. Sidstnævnte frister opstår især af den tyske handelslov og er i forhold til vores brugskontrakt og tilknyttede finanstransaktioner som regel seks år med udgangen af kalenderåret. Kontraktlige opbevaringsfrister kan også stamme fra kontrakter med tredjepart (f.eks. med indehavere af ophavs- og beslægtede rettigheder). Vi spærrer oplysninger, som underligger en opbevaringsfrist, indtil udløbet af fristen. Oplysninger, der er gemt i en app, kan ligeledes forblive gemt på din mobile enhed, indtil du fjerner app’en.


8. Gyldighed og ændring af denne erklæring

Disse databeskyttelsesbestemmelser gælder udelukkende for vores spil og websites. Hvis du følger internethenvisninger (”links”) i beskeder fra andre brugere eller i chatten, havner du muligvis på internetsider eller tilbud fra tredjepart. Vi har ingen indflydelse på deres processer, og der gælder vores databeskyttelseserklæring ikke.

Pga. internettets og databeskyttelseslovgivningens hurtige udvikling kan det blive nødvendigt at tilpasse denne erklæring i forhold til lovgivningens, teknikkens og vores spils aktuelle niveau. I dette tilfælde vil vi informere dig i god tid.


9. Yderligere informationer

Hvis man vil spille med hinanden, skal man kunne stole på hinanden. Derfor vil vi til enhver tid gerne svare på alle spørgsmål i forhold til behandlingen af personoplysninger. Kun nogle få, pålidelige medarbejdere arbejder fast med behandling af personoplysninger hos os. Fordi vi er en lille virksomhed, og udpegelse af en databeskyttelsesmedarbejder kræver ressourcer, har vi indtil nu ikke udpeget en sådan. Således har vi mere tid til selve arbejdet med vores spil. Hvis du har spørgsmål, som ikke bliver besvaret i denne databeskyttelseserklæring, hvis du ønsker uddybende informationer om et punkt, eller hvis du har kommentarer, så kontakt venligst den ansvarlige for databeskyttelse:

Playa Games GmbH
Alstertor 9, D-20095 Hamburg
Amtsgericht Hamburg, HRB 109725
Repræsenteret af adm. direktør Thorsten Rohmann
Ansvarlig iht. artikel 4 pkt. 7 GDPR: Hannes Beuck
datenschutz@playa-games.com (ingen spilsupport)
Link til supportværktøjet

Maj 2018, Playa Games GmbH